topbanner

Hjerte og kar forløbs test

For at vedligeholde krop og hjerne skal vi holde vore arterier (pulsårer) unge og som altid er forebyggelse bedre og sjovere end behandling. Har man først forkalk-ninger i blodkarrene er der risiko for blodpropper, som kan sætte sig i vore mest sårbare organer, hjertet og hjernen.

Et omhyggeligt målt blodtryk* er et godt sted at starte. Højt blodtryk er i de første faser nemt at behandle, ofte blot med fysisk træning og kostomlægning. Vi måler et 3 punkts blodtryk sammen med ankeltryk. Endvidere får du en puls analyse som viser noget om dynamikken i dine blodkar. Målingerne kan foretages af din træner flere gange under et forløb.

I nogle tilfælde anbefaler vi også kolesterolmåling. Det kan du enten tale med din egen læge om, eller vi kan måle det, så får du svar med det samme.

Hjertediagram, EKG viser i langt de fleste tilfælde normale forhold. EKG kan afsløre forstyrrelser i hjertets rytme og muskelfordeling. Er du bekymret for dit hjerte måler vi EKG i forbindelse med en lægeundersøgelse. I enkelte tilfælde anbefaler vi EKG før et intensivt træningsprogram.

Læs videre om ultralydsundersøgelse af halskar og om dynamisk undersøgelse af hjerte- kar- lungefunktion.

*)Kort om blodtyk: Blodcirkulation i kroppen, herunder også huden, reguleres nøje af blodkarene. Et forhøjet blodtryk er et signal om at blodkarrernes og hjertes evne til at regulere blodforsyningen er begyndt at svigte.

Copyright livingAge 2009  

 LivingAge  |   Kgs. Nytorv 24   |   1050 København K   |   52 13 20 45   |   info(at)livingage.dk